Træning øger spilleglæden
Træning er en vigtig del af livet i Skørping Tennisklub. For børn er træningen en god måde at komme i gang med tennis på. Her lærer de de grundlæggende slag, bevægelse på banen og spillets regler – og med bedre teknik bliver spillet hurtigt sjovere.
Også for voksne spillere, fx på vores kvindehold, giver træning mulighed for at udvikle sit spil. Små justeringer i teknik og taktik kan gøre en stor forskel og give mere sikre slag og længere dueller.
Samtidig skaber træning et stærkt fællesskab, hvor man lærer hinanden at kende og får endnu mere glæde af tiden på banerne. Har du lyst til at træne noget helt specifikt, som vil gavne dit spil, har du også mulighed for at booke private lektioner hos vores træner, mod ekstrabetaling.
Vores træningstider er:
Mandag
Kl. 16-17: Børn op til 17 år - begyndere og let-øvede mere..
Kl. 17-18: Kvinder - begyndere og let-øvede, mere...
Træning foregår fra standerhejsning til børnenes skoleferie, samt fra medio aug til ultimo sep.
Træner for begge hold er Peter Hove - du kan læse mere om Peter her.