Aktiviteter i Skørping Tennisklub sæson 2022

20. april 2022 11:06 , af Steen Madsen

Masser af aktiviteter i Skørping Tennisklub i sæson 2022

 

Foråret og sommeren er på vej, og dermed også en ny tennissæson i Skørping Tennisklub. Banerne på Danmarks hyggeligste tennisanlæg bliver i disse dage klargjort, så de kan danne rammen om mange timers aktiviteter hen over sommer og efterår.

 

Vi åbner sæson 2022 med standerhejsning i klubben LØRDAG den 23/4 2022 kl. 13, hvor alle er velkomne – tag naboen, hunden, børnene og bedstefar med!

 

Som i de foregående år er der tilbud om aktiviteter til alle klubbens medlemmer, ung som gammel – øvet som begynder:

 

  • Double for alle med mulighed for fællesspisning – hver mandag fra 18-20 – bare mød op!
  • Gratis træning for børn og unge 6-15 år hver mandag og onsdag kl. 16.30-18 – alle er velkomne. Første træning er mandag den 2/5 kl. 16.30.
  • Træning for voksne 5 torsdage i maj/juni fra 18—19.30 (datoer bliver fastsat snarest) – tilmelding til Mette Dam senest 9/5 på mail: dam@mettedam.dk
  • Tennisskole for alle børn de første tre dage i skolernes sommerferie: 27-28-29 juni – alle dage fra 9.30-14.30 – tilmelding og betaling på aktiv-ferie.nu
  • Klubturnering som afvikles hen over sommeren med finaler i starten af september
  • Kender du nogle som gerne vil i gang med at spille tennis, så har vi fortsat særdeles gode tilbud til nye medlemmer, både børn og voksne: et års medlemskab med ubegrænset spilletid på banerne, en lækker ketcher og tilbud om træning – alt dette for kun 350 kr. for nye børnemedlemmer og 500 kr. for nye voksne medlemmer.  

 

Vi glæder os til at se rigtig mange medlemmer på banerne, og ønsker jer alle en rigtig god tennissæson!

 

Vh Bestyrelsen/Steen