Sæson 2019 i Skørping Tennisklub

6. april 2019 18:58

Banerne er øjeblikket ved at blive finpudset, så vi den 27. april kan åbne op for en ny sæson. Læs her hvad den blandt andet kommer til at byde på. 


Standerhejsning

Lørdag d. 27 april kl. 13 afholder vi standerhejsning i Skørping Tennisklub. Klubben er vært ved en bid brød og lidt at drikke - alle er velkomne! 

På dagen vil det være muligt at deltage i en lille hyggelig træning for både børn og voksne, arrangeret af klubbens trænere. Medbring derfor sporttøj og evt. ketcher. 

 

Træning for juniorer

Igen i år vil der være juniortræning hver mandag og torsdag med begyndelse i uge 18. Træningen foregår mandag og onsdag, og der findes et hold for alle aldre og niveauer. Trænerne Carl, Trine, Jonathan, Frederik, Karl-Emil og Mads glæder sig til at komme igang med træningen. Udover den ordinære træning kan ungdomsspilerne allerede nu se frem til flere stævner, en tennisskole og en masse overraskelser! 

Læs alt om juniortræning, tider mm. her 

 

Træning for voksne

Som et nyt intiativ, udbyder klubben nu to forskellige træningshold for voksne hver søndag. 

Er du nybegynder eller er det længe siden du har spillet, og gerne have en introduktion til tennis, har du mulighed for at deltage på vores 'voksenintroduktion's hold. Med voksenintroduktion får du en god HEAD-ketcher (vejl. pris 699,-) du kan beholde, tilbud om 5 gange introduktionstræning og kontingent med ubegrænset spilletid for kun 500 kr. (normalt koster kontingentet alene 750 kr.). Voksenintroduktion består af 6 træningsgange med start 5. maj 2019.

Hvis du har spillet tennis eller deltaget i voksenintroduktion før, men ønsker træning for at finjustere dine slag og prøve sjove øvelser, er vores hold for letøvede og øvede spillere, lige noget for dig. Træningen varer 1,5 time, og tilpasset din nivau. Træningen er gratis for alle medlemmer, og varer 1,5 time. 

Begge hold starter 5. maj. 

Tilmelding til begge hold sker ved mail til jonathan.bentholm@hotmail.com 

Læs alt om træning for voksne, tider mm. her 

 

After-tennis

Som altid spilles der Mandage kl. 18 doubler á 4 x 30 minutter. Ved hver ny kamp byttes makkere. Alle er velkomne uanset køn, alder og niveau. Det er et sted at mødes omkring det at spille tennis. Kl. 20 tænder vi grillen og hygger os med medbragt mad.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Kirsten Bach (9839 2424 eller 2639 9336) 

 

Tennisskole 2019

Som de foregående år afholder Skørping Tennisklub tenniscamp i de første tre dage af skolernes sommerferie, hvor alle børn og unge kan få en forrygende start på sommerferien med lege, tennis, vandkampe - og ikke mindst - masser af is! Sidste år deltog 36 sommer-glade spillere i det gode vejr. På tennisskolen er det et begrænset antal pladser - tilmeldingen åbner i maj på aktiv-ferie.nu

Se mere om tennisskolen her 

 

Køb af klubtøj

Skørping Tennisklub har en samarbejdsaftale med Sport24 om klubtøj af mærket Nike. Det vil være muligt at prøve tøjet til standhejsning. Bestilling af tøjet sker på Sport24s hjemmeside. 

Se og bestil klubtøjet her

 

Fornyelse af kontingent

Var du medlem i klubben sidste år, vil du have modtaget en faktura på den mail der tilknyttet din bruger. 
Har du ikke fået en mail bedes du kontakte vores kasserer Finn. Er du nyt medlem, kan du melde dig ind i klubben her.
 
 
Husk at blive medlem af vores facebookgruppe der løbende opdateres med nyheder fra klubben.
 
 
Vi glæder os til en god sæson!
Vh. Bestyrelsen i Skørping Tennisklub